Børge Pedersen og Erik B. Sørensen udnævnt til æresmedlemmer

2. marts 2016

På HB&I´s generalforsamling 29. februar blev klubbens tidligere formand Børge Pedersen og den mangeårige holdleder Erik B. Sørensen udnævnt som æresmedlemmer.

 

Afgående formand Kenny Jensby overrakte diplomer og motiverede udnævnelsen af de to nye æresmedlemmer, der er klubbens kun niende og tiende.

 

Heny Nedergaards Mindepokal gik til Brian Valentin Jensen, Ungdomslederpokalen til Henrik Jensen og den nystiftede pris Årets Frivillig gik til klubbens populære målmandstræner Muhammed "Mumi" Malgac, som udover æren kunne tage hjem med et gavekort på 5000 kr. sponsoreret af HM Gruppen.

Foto: Muhammed "Mumi" Malgac, målmandstræner og Årets Frivillige i HB&I og de to nye æresmedlemmer.