Andetholdet lagde fra land med komfortabel sejr

16. august 2016

Vipperød - Holbæk 0-8 (0-2)

1-0 Jesper Halling (35), 2-0 Metkel Awalon (36), 3-0 Jesper Halling (57), 4-0 Mads Haarbo (59), 5-0 Mikkel Adamsen (69), 6-0 Malte Sjørslev ( 84), 7-0 Emil Bjørn (85), 8-0 Mads Haarbo

Tilskuere: 40

Af John Friis

Holbæk var spilstyrende fra første fløjt, men der skulle gå noget tid inden spillet rigtigt begyndte at flyde. Gæsteholdet havde dog et par store chancer indenfor den første halve time, der ikke blev udnyttet. Vipperød fik i det hele taget i første halvleg afvist holbækkerne godt, og der skulle trods solid overvægt i boldbesiddelse gå 35 minutter, inden den første scoring kom.

Et langt udspark fra Magnus Christoffersen til Mads Haarbo, der spillede Jesper Halling helt fri åbnede det, der skulle blive en målrig kamp. Det blev 2-0 da Metkel Awalon på fornemmeste vis loppede bolden over den fremstormende målmand.

Spillet fra Holbæks side blev markant bedre i anden halvleg, og der blev produceret ganske mange chancer. 12 minutter efter banebyttet blev det 3-0 ved Jesper Halling, der blev spillet fri af Niclas Sørensen. Dermed røg den absolut sidste spænding ud af kampen, og det var nu kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

Mads Haarbo øgede til 4-0 godt spillet fri af Metkel Awalon. Mikkel Adamsen gjorde det til 5-0 efter et godt ryk af Mads Haarbo. Malte Sjørslev lagde flot bolden op i det lange hjørne til 6-0. 5 minutter før tid scorede Emil Bjørn, der kampen igennem udstrålede stor autoritet og viste godt overblik. Kort før tid lavede Mads Haarbo sit andet mål og gjorde det til slutresultatet 8-0.

I den sidste halve time viste holdet, det store potentiale de besidder. Der blev spillet lynhurtigt, og der blev sat mange flotte angreb op. Det skal blive spændende at følge holdet i de kommende kampe.

"Der var mange gode momenter i kampen. Spillerne viste god vilje, havde den rette indstilling og en tro på, at målene nok skulle komme", lyder det fra en tilfreds cheftræner Brian Bo Jensen.

Næste kamp er på lørdag kl. 15.30, hvor Holbæk spiller hjemme mod SIF.

Foto: Niclas Sørensen havde en fod med i 3 af målene og blev valgt til kampens spiller