U21 trak det korteste strå fra 11-meter-pletten

20. oktober 2015

Helsingør - HB&I 5-4 (ordinær spilletid 1-1, forlænget spilletid 0-0, straffespark 4-3)

1-0 Mohammad Ali (39)

Mål på straffe: Frederik Parishus, Mathias Vestergaard og Victor Garcia

Tilskuere: 50

Af John Friis

Kvartfinalen mellem Helsingør og Holbæk i den landsdækkende U21-turnering havde alt, hvad der hører til en rigtig pokalkamp. To gode hold der ville og kunne spille fodbold, et hæsblæsende tempo, kampen ud i 2x15 minutter forlængelse, undervejs dramatik omkring selve afviklingen af kampen pga. problemer med lysanlægget - og endelig en intens og nervepirrende afgørelse på straffe. Alt tog sin tid og klokken nærmede sig i betænkelig grad midnat inden de 6 spillere fra divisionstruppen og de 8 spillere fra U19-mandskabet var hjemme.

Dagens trænerduo Klaes Rasmussen og Asger Madsen var bortset fra resultatet godt tilfreds med indsatsen fra de unge Holbæk-talenter: "Vi spiller en fin kamp i Helsingør, hvor vi især i 35 minutter i 1. halvleg spiller en god gang fodbold. Vi holder fast i bolden og spiller mange gode offensive bolde frem i banen. 2. halvleg har Helsingør så også 35 gode minutter, og det er også i den periode, de får scoret det udlignede mål. Fedt at se Holbæk-talenterne kunne hive sig selv op i den forlængede spilletid, og har da også chancen for at afgøre kampen, men det gælder også i den anden ende, hvor en godt spillende Mikkel Kvist holder os inde i kampen med et par gode redninger.

At vi så skal tabe på straffespark til sidst er jo så superærgerligt, men vi fik en god kamp ud af det, og fik bestemt set mange gode præstationer fra vores unge talenter."

Trænerduoen havde da efter kampen også kun rosende ord til spillerne, hvor det ud over deres fodboldmæssige kundskaber også er spillernes tilgang til disse kampe, der lover godt for fremtiden i klubben. "Specielt skal det nævnes, fornøjelsen ved at se en etableret divisionsspiller som Mohammad Ali yde en 100% indsats i en U21-kamp, hvor han konstant guider og motiverer de unge spillere. Det er bare så tilfredsstillende, og det bekræfter Mohammad og de øvrige spilleres tilgang til at ville være en del af et større klubprojekt, der kan løfte klubben det næste skridt."

undefined

                                                                                                                                Foto: Nervepirrende afslutning fra 11-meter-pletten