U19: Tre på stribe

8. maj 2015

HB&I – Dragør 4-0 (1-0)

 

1-0 Jesper Halling (25), 2-0 Niclas Sørensen (73), 3-0 Yonis Ahmed (82), 4-0 Niclas Sørensen (88). - Tilskuere: 40

 

Af John Friis

 

Torsdagens aftenkamp mod Dragør blev vundet med hele 4-0 og blev samtidig holdets tredje sejr i streg. Storsejren dækker dog over, at hjemmeholdet i denne kamp bestemt havde marginalerne på deres side, og at kampen først blev lukket til allersidst, hvor gæsterne var nødt til af forcere.

 

I den første halve time af kampen var Holbæk-talenterne spilstyrende og intet tydede på, at gæsterne fra Amager skulle få point med hjem til øen. Hjemmeholdet havde godt styr på begivenhederne og målet i det 25. minut var fuldt fortjent på dette tidspunkt. En lang bold fra målmand Magnus Christoffersen op til angriber Jesper Halling blev efter flot boldbehandling iskoldt sendt uden for målmandens rækkevidde.

undefined 

Umiddelbart efter scoringen måtte Nicolai Madsen ud i en nærmest ishockey-redning på stregen for at holde føringen. I det hele taget virkede det som om, at Dragør herfra og halvlegen ud og vel også de første små 30 minutter af anden halvleg sad på kampen. Det gjorde det heller ikke nemmere for værterne, at de i denne periode måtte indkassere to gule kort (2x10 minutter udenfor banen). Der var optræk til en udligning og Holbæk måtte arbejde hårdt for at holde den spinkle føring.

 

Hvor Holbæk i de første kampe i den grad ikke har haft heldet på deres side, var det tilfældet i denne solbeskinnede men råkolde aftenkamp. Med godt et kvarter tilbage helkiksede gæsternes målmand på den ujævne bane en bold, og Niclas Sørensen var hurtig over den, og sendte den i det tomme mål til 2-0-føring.

 

Herfra var gæsterne naturligvis nødt til at satse alt for at få ændret på det truende nederlag. Dette resulterede i flere yderste giftige opstillinger, hvoraf to blev udnyttet. Først gjorde Yonis Ahmed det til 3-0, inden Niclas Sørensen lavede sit andet mål kort før slutfløjt til slutresultatet 4-0.

undefined

 

Det var bestemt ikke en af de kønneste kampe Holbæk har spillet i sæsonen, men indstillingen var der ikke noget at udsætte på. Dragør er et godt hold, der helt sikkert kommer til at tage point fra mange af de andre hold i rækken. At Holbæk for anden kamp i træk præsterede clean sheet fortjener også anerkendelse for holdet defensive arbejde.

 

Træner Henrik Dick-Nielsen udtalte efter kampen: Jeg er utrolig glad for den pointmæssige start vi har fået på det kompakte kampprogram vi har her i maj måned.
Og det er klart at 3 sejre i streg giver en selvtillid i truppen som vi kan få stor gavn af.

 

Allerede på søndag skal holdet for tredje gang på 8 dage i aktion igen i den svære udekamp mod Allerød. Skal der point med herfra, skal der arbejdes mindst lige så hårdt, som i opgøret mod Dragør. 

 

Foto: Niclas Sørensen - to mål for Holbæk.