U19: Kollaps mod topholdet

9. juni 2015

Greve – HB&I 7-1 (2-1)

 

2-1 Christian Viltoft (38 str.)

 

Af John Friis

 

Inden kampen mod 2. divisions tophold lå HB&I' U19-mandskab på en tredjeplads og kunne med en sejr komme tæt på de to hold i toppen af tabellen. Sådan kom det ikke til at gå – overhovedet ikke!

 

Det blev i stedet til et ydmygende nederlag på hele seks mål. Det er vist lang tid siden, at de lokale talenter i den grad er blevet klædt af. De blev vel nærmest i slutfasen i flere situationer udspillet.

 

Efter første halvleg var der ellers ikke meget, der tydede på, at kampen skulle udvikle sig, som den kom til at gøre i anden halvleg. Christian Viltoft havde reduceret til 1-2 på straffe begået mod ham selv umiddelbart inden pausen.

 

Anden halvleg og med vinden i ryggen skulle det ikke være umuligt at få noget med hjem til Holbæk. Fejl, skadede spillere og manglende udskiftningsmuligheder gjorde at anden halvleg bare gik helt galt.

 

Der bliver et kæmpe arbejde med at få holdet gjort klar rent mentalt inden de sidste to kampe mod et par af de andre hold fra toppen af rækken. Næste søndag kommer B1908 på besøg, og man kan håbe, at spillerne er indstillet på at vise, at de godt kan spille lige op med et hold fra den øverste ende af tabellen.

 

Fotograf: Svend Erik Hansen