U19: Et nederlag der gjorde ondt

20. april 2015

 

HB&I-Nykøbing Falster 1-2 (1-1)

 

1-0 Jesper Halling. - Tilskuere: 60

 

Af John Friis

 

I de første 5 kvarter af U19's første hjemmekamp var der absolut intet, der antydede, at de lokale talenter ikke skulle få de første point i sæsonen. Efter de 90 minutter gik de med forstenede ansigter mod omklædningsrummet, som om de ikke helt havde forstået, hvad det var, der var sket.

 

Allerede i det 16. minut kom hjemmeholdet foran 1-0 på et dejligt mål af Jesper Halling efter et flot angreb, hvor Mads Moch havde næstsidste fod på bolden.

 

Selvom holbækkerne i hele 20 minutter i første halvleg var i undertal pga. gule kort (2x10 minutters udvisning) havde de overtaget og kom til flere store chancer. Var de blevet udnyttet havde kampen helt sikkert fået et andet forløb.

undefined 

Trængsel foran Nykøbings mål!

 

Der var i opgøret chancer til langt flere end de 3 stk. det bød på. Set med den lokale synsvinkel manglede skarpheden - og vel også heldet. Jesper Halling havde således to forsøg, der prellede af på træværket. Det var i høj grad stolpe ud for hjemmeholdet.

Det var i det hele taget kendetegnende for kampen, at begge mandskaber var i stand til at spille sig til pæne chancer.

 

Man kan sige, at skarpheden i begge ender af banen ikke var til stede i tilstrækkeligt omfang. De unge spillere burde have udnyttet flere af deres store chancer, ligesom begge udeholdets mål var et resultat af usikkert forsvarsspil.

 

Hvis der efter sidste uges kamp var behov for mentalt arbejde med holdet, er dette bestemt ikke blevet mindre efter 1-2-nederlaget til holdet fra Falster. Holdet må indtil næste weekends kamp leve med den smertelige kendsgerning, at de stadig efter deres tredje kamp endnu ingen point har fået.

 

Foto: Jesper Halling, målscorer for HB&I