Flot kamp af U17 pigerne.

11. september 2015

Holbæk/Tuse – Nykøbing 2-2 (2-1) 

Celine Waage 1-0 (1 min), 1-1 ukendt (2 min), 2-1 Anna Bohn (29 min) 2-2 ukendt (75 min) 

Søndag skulle de ny-oprykkede U17 piger spille deres 2. kamp i række 1. Dagens modstander var topholdet Nykøbing FC, som havde vundet deres forgående kampe stort (7-0 og 5-1).

 Så det var med lidt bange anelser vi gik ind til kampen mod dagens modstander,  hvor pigerne var både væsentlig større og tungere end hjemmeholdet. Pigerne virkede langt mere tændte, end sidst, hvilket var et godt tegn.   

Hjemmeholdet får en fantastisk start. I allerførste angreb bliver Celine bliver sendt af sted i venstre side, hvor hun resolut sparker til bolden, der går chanceløs ind over Nykøbings keeper. Mens pigerne stadig jubler over den gode start, svare Nykøbing hurtigt igen. Vi bliver fuldstændig overløbet i vores højre side, og efter 2 minutter står det 1-1. En kold spand vand, og en advarsel om man skal være fokuseret konstant! Efter den vilde start bliver der mere ro på tingene og slaget om midtbanen begynder. Der er et par halvstørre chancer i begge ender men vores forsvar får som regel brudt det inden det for alvorlig bliver farligt – resten har Michelle i målet godt styr på.

Efter en lille halv time bliver Anna sendt af i dybden med 3 mand omkring sig, alligevel får hun "låst" bolden og i 2 omgange sparket bolden over stregen. 2-1 hvilket også er pauseresultatet. En super halvleg af pigerne, som virkelig har stået godt på banen. Nykøbing-pigerne er tydeligt frustreret over ikke at har kunne få deres spil til at fungere bedre. 

I 2. halvleg kommer hjemmeholdet under et pres af udeholdet som søger en udligning, dog uden de for alvorlige bliver farlige. I den anden ende får vi dog heller ikke skabt andet end halvstore chancer, der dog godt kunne være udnyttet bedre. 5 minutter før tid får Nykøbing et hjørnespark som Michelle ikke kan komme op til, nedfaldsbolden bliver desværre resolut sparket i nettet. 2-2 bliver også kampens resultat. Ærgerligt vi ikke fik alle 3 point men et retfærdig resultatet set på spil og chancer. 

Selvom om pigerne alle lige er rykket op som U17, og er de små de flere måder kom de med den rigtige indstilling og koncentration på banen.  Der skal nok komme flere point på kontoen.

Super kamp af pigerne! Og en virkelig god kamp for begge hold, noget som Nykøbings træner også var enig i. Han havde kom lovord til Holbæk/Tuse-pigerne som kæmpede en hvis legemsdel ud af bukserne!