U17: Ærgerligt nederlag i tæt kamp

23. august 2015

Næstved - Holbæk 2-1 (1-1)

1-1 Simon Engberg (32 min)

 

Efter den flotte premiere sejr over Thisted FC i sidste weekend måtte U17 drengene se sig slået af Næstved efter en tæt dyst i lørdagens U17 kamp i 1. division.

Efter bare 5 minutter kom Næstved foran på et hovedstød efter et hjørnespark. Minuttet forinden havde bolden danset på Næstveds målstreg efter et hjørnespark til Holbæk. Dette giver i virkeligheden et meget godt billede af dagens kamp.

I sidste weekend lykkedes det meste, mens det i denne weekend var ”stolpe ud”. Især i 1. halvleg skabte Holbæk-drengene masser af chancer, men den sidste skarphed – og held - manglede i de afgørende situationer i denne weekend.

"En god læring for drengene, der må sande at kampene i 1. division bliver afgjort med små marginaler og derfor er vi nød til at holde konceptet og tålmodigheden hele vejen igennem, også når tingene ikke lige lykkes", siger cheftræner Morten Skovby.

"I lørdagens kamp blev vi – især i 2. halvleg - frustrerede over de manglede mål. Derfor nåede præstationen aldrig niveauet fra kampen mod Thisted. I 2. halvleg, blev vi samtidig reduceret til 10 mand, hvilket naturligvis ikke gjorde opgaven lettere for drengene."

"Der er noget at arbejde med i den kommende periode, inden den næste kamp", konkluderer cheftræneren.

 

foto: Simon Engberg, Holbæks målscorer