U12! Flot sejt over ærkerivalerne!

22. august 2015

U12 sejrede i Slagelse

Slagelse-Holbæk 1-3 (1-1)
0-1: Oliver Cafnik-Theill, 1-2: Victor Lund Petersen, 1-3: Malthe Christoffersen

Siden sidste efterår har Holbæk og Slagelses bedste U12-hold krydset klinger tre gange. Det var derfor to hold, der kendte hinanden særdeles godt i lørdagens møde på kunststofbanen ved Slagelse Stadion.
Holbæk lagde kampen ud med en høj preslinje mod de fysisk stærke, men knapt så boldsikre, Slagelse-spillere.
Efter fem rodede minutter kom der struktur på Holbæk-spillet og et pænt pres mod Slagelse-målet blev etableret. Efter syv minutters spil scorede formstærke Oliver Cafnik-Theill sit fjerde mål i to kampe, da han sparkede sin egen ripost fra overlæggeren i nettet.
Gæsterne fra Holbæk sad på spillet og skabte et pænt antal chancer. Det lå derfor i kortene, at der skulle en Holbæk-fejl til, hvis Slagelse skulle tilbage i opgøret – og det kom der så. Et opspil blev brudt midt på egen banehalvdel og få sekunder senere var Lukas Bjørn udplaceret i målet. En kold spand vand i hovedet på Holbæk-drengene, der de næste ti minutter sjuskede meget og glemte aftalerne.
Dem kom der imidlertid styr på efter pausen. Gæsterne lagde et enormt pres på Slagelse-målet, hvilket resulterede i en dobbeltchance til indskiftede Simon Jakobsen, inden Victor Lund Petersen trykkede af fra distancen og fladt sparkede bolden i kassen til fortjent føring.

undefined
Igen var Holbæk i kontrol, men præcis som i første halvleg blev Slagelse inviteret ind i kampen, da Oliver fik gult kort og dermed fem minutter i undertal.
Drengene fightede dog forbilledligt og Slagelse havde ingen store chancer. De forsøgte sig med lange bolde i feltet og her viste Lukas Bjørn stor sikkerhed og autoritet i sit målmandsspil.
Indskiftede Malthe Christoffersen lukkede kampen med ti minutter tilbage, da han flot sparkede en fremragende tværpasning fra midtbanemotoren Adam Hansen i nettet.
Dermed har U12 startet sæsonen med to sejre. I næste runde på lørdag kl. 10.00 kommer AB på besøg.