Stor kamp for Holbæk: Trak Brøndby i pokalturneringen

3. september 2015

Bedre lodtrækning til 3. runde i DBU´s pokalturnering kunne hverken spillerne eller klubben ønske sig: Der venter hjemmekamp på SuRi Park mod sidste sæsons bronzevindere fra Brøndby.

 

”Vi er glade for lodtrækningen. Vi havde ønsket os Brøndby eller FC København eller et lavere rangerende hold, vi ville have en god chance for at vinde over”, siger cheftræner Stefan Håkansson.

 

"Det er et kæmpe plus og gevinst for vores unge drenge, at få lov til at spille mod danske og udenlandske landsholdsspillere. Og så er det godt for klubben som helhed - efter en lang og hård periode i modgang endelig at få medvind og positiv omtale."

 

Rent sportsligt holder cheftræneren sig til, at "intet er umuligt" - men:

"Det bliver svært, men jeg har selv prøvet at spille den slags kampe, og mon ikke jeg kan overføre lidt rutiner til spillerne ..."

 

Ifølge Brøndbys hjemmeside skal kampen spilles onsdag den 23. september.