Serie 1: Nyt nederlag, men godkendt indsats mod tophold

24. maj 2015

Holbæk – Karlslunde 0-3 (0-2)

 

Cheftræner Søren Orla Petersens vurdering af kampen:

 

En rigtig top-mod-bund kamp, hvor topholdet koldt og kynisk udnytter de, faktisk rigtig få, personlige fejl, vi laver. Stor ros til drengene for en første halvleg, som nok er den bedste, vi har præsteret hele foråret, men hvor målene udebliver, og selv om vi kommer bagud med 3 mål bliver der arbejdet færdigt til sidste fløjt.

 

Vi manglede kynisme foran Karlslundes mål og det blev udslagsgivende. Karlslunde har 5 chancer og scorer på 3. Vi har 10 chancer og scorer ikke.

 

Jeg hader at tabe, specielt når vi har mulighederne for at vinde. Men med den indstilling spillerne har til tingene, så lover det godt for resten af kampene, samt for det nye rigtig spændende senior set up efter sommerferien.

 

1. halvleg:

 

5. min.: Første store chance, som en arbejdsom Torbjørn Billeskov sætter op efter et godt pres sammen med Ibrahim Celikcan og Kalil Faizi, som desværre brænder.

 

Vi spiller fint og meget disciplineret i 1. halvleg mod Karlslundes tophold igennem hele første halvleg. Meget kreativt, en god vilje og arbejdsmoral fra alle mand

 

25.min: Torbjørn Billeskov brænder en stor chance efter godt forarbejde af Kalil Faizi

 

29.min.: 0-1 - Boldtab på Karlslundes banehalvdel mens vi er i fremdrift fører til en hurtigt omstilling, som fanger os i ubalance. Karlslundes angriber tromler sig igennem og scorer både dygtigt og lidt heldigt.

 

Vi fortsætter ufortrødent og har flere gode angreb samtidig med at vi defensivt står rigtig fint med en hårdt arbejdende midtbane. Især Mads Haarbo offensivt og Nicolai Madsen defensivt yder en rigtig solid indsats.

 

35.min: 0-2 - Boldtab i opspillet, hurtigt omstilling som vi ikke får afvist. scoring uden chance for Chr. Mortensen.

 

 

2. halvleg:

 

Starter fornuftigt, dog uden at vi producerer de samme store chancer som i første halvleg.

 

61.min.: 0-3 - Desværre får vi ikke sendt bolden "ud af kommunen" fra eget felt, Karlslunde angriber snupper bolden og scorer.

 

Vi får nu en periode på 10-15 min, hvor organisationen ikke er på plads, men uden at Karlslunde formår at udnytte det.

 

Holdet formår at arbejde videre kampen ud, får sat nogle gode angreb op og vi brænder bl.a. en friløber.

 

Foto: Mads Haarbo - god kamp på Holbæks midtbane