Serie 1: Motivationen var en mangelvare

25. april 2015

Holbæk – Vallensbæk 0-4 (0-3)

 

I modsætning til sidste uges godkendte indsats i Avedøre var koncentrationen, motivationen og viljen til at ville vinde i den grad en mangelvare, især hos dem der burde tage et ansvar. Det er skuffende.

 

Sådan lyder den kontante vurdering fra træner Søren Orla Petersen over den indsats, Holbæks andethold leverede i lørdagens hjemmekamp mod Vallensbæk.

 

Det begyndte ellers godt nok, men da Vallensbæk bringer sig foran midt i 1. halvleg var det samtidig starten på Holbæks nedtur, der kun blev værre og værre i det tiltagende regnvejr.

 

Søren Orla Petersens noter fra kampen:

 

22. min. 0-1: Boldtab midt på egen banehalvdel fører til hurtig Vallensbæk omstilling og scoring.

 

27. min. 0-2: Vi får ikke afvist efter et hjørne og efter lidt kontra havner bolden ved bagerste stolpe til uhindret scoring. Manglende konsekvens og parathed.

 

28. min: 0-3: Tværbold i de bagerste rækker uden fart og adresse fører til ny Vallensbæk friløber og scoring uden chance for vores keeper.

 

Vi har noget der minder om en halv chance i første halvleg. Til gengæld koster de personlige fejl virkelig dyrt

 

2. Halvleg:

 

Starter fornuftigt men uden at komme frem til nogen chancer.

 

14. min. Friløber til Michael Ayoub efter hans selv har jagtet en tilbagelægning. Desværre forbi mål.

 

Herefter har vi stadig bolden en del,, spiller bl.a med 3 mands forsvar, men uden at få rytme i noget som helst. Vallensbæk tilspiller sig nogle gode muligheder som Kasper Gettermann Sørensen med stor autoritet tager sig af.

 

32.min: 0-4: Straffe Vallensbæk. Ingen ved rigtig hvorfor det blev dømt, men de scorer sikkert.

 

Tilløb til et par chancer i det sidste kvarter, men vi tror ikke rigtigt på det.

 

Bedste mand hos HB&I: Helt klart Kasper Gettermann Sørensen, som holdt et flot højt niveau kampen igennem men også Mads Moch i hele kampen og Michael Ayoub i 2. halvleg yder en god fighterindsats.

 

Alt i alt en kamp, hvor vi i den grad gør det svært for os selv ved ikke at følge taktikken og samtidig tillader os at lave store personlige fejl. Det kan man ikke, hvis man vil spille i serie 1.

 

Det er ikke blevet nemmere, og der skal 3 point på kontoen i hver kamp fra nu. Men det kan også lade sig gøre, så det går vi benhårdt efter.