Serie 1: Hvad kunne det ikke være blevet til...?

1. juni 2015

Brøndby – Holbæk 4-0 (0-0)

 

Af Søren Orla Petersen, cheftræner

 

Nu kunne dette være et referat fra en ganske almindelig kamp mellem to hold, hvor det ene bare var mere heldige end det andet. Men fakta, er at vi spiller hele kampen med 10 mand, hvor 4 af vores spillere reelt ikke burde stillet op grundet skader.

 

Men skader, sygdom og sidste-øjebliks afbud satte i den grad spillerne under pres. På den baggrund yder alle mand en mandfolke-indsats og det viser lidt om deres indstiling, at der ikke var en eneste negativ tone i omklædningsrummet efter kampen. Tværtimod var der plads til smil trods nederlaget, for alle gjorde hvad de kunne, og så kan man ikke forlange mere.

 

Med stolthed, fight og sammenhold kommer man langt. Hvad kunne det ikke være blevet til med 14 mand :-)

 

1. halvleg:

 

Vi er under pres, men et godt kæmpende midterforsvar bestående af Patrick Wahl og Oliver Madsen, samt en storspillende keeper, Kasper Gettermann Sørensen, med mindst fire "verdensklasse-redninger" formår at holde Brøndby fra scoring.

 

På midtbanen får rutinerede Klaes Egel, samt den unge Metcal Keleta lukket en masse huller, men hele holdet kæmper fantastisk for hinanden i hele første halvleg med masser af gå-på mod og vilje til at sælge sig så dyrt som muligt.

 

22. min: Mustafa Bozkurt rammer Brøndbys stolpe på vores største chance i halvlegen og i samme minut hiver vores keeper endnu en klasseredning ud ad handskerne.

 

Det frustrerede i stigende grad Brøndby, at de ikke kunne få hul på bylden, og vi går til pause med 0-0

 

2. halvleg:

 

57. min. 1-0: Vi holder stand i lige knap en time før Brøndby får udbytte af deres mange chancer. Et godt Brøndby angreb bliver afsluttet med et hovedstød helt nede ved roden af den ene stolpe uden chance for Kasper Gettermann.

 

72. min. 2-0: Lidt ærgerligt og heldigt mål af Brøndby. Vi kæmper stadig videre, men nu begynder kræfterne at slippe op

 

81. min. 3-0: Flot langskudsmål på en first timer.

 

82.min. 4-0: På et mål, hvor vi ikke formår at holde organisationen i defensiven.

 

Foto: Kasper Gettermann Sørensen - storspillende målmand.