Sejr i lokalopgøret og så videre i pokalen

2. september 2015

Tuse - HB&I 0-6 (0-5)

0-1 Jesper Halling (9), 0-2 Jesper Halling (18), 0-3 Magnus Olsen (22), 0-4 Jesper Halling (30), 0-5 Mads Moch (39), 0-6 Jesper Halling (57)

Tilskuere: 30

Af John Friis

Der er 3 rækker til forskel mellem Tuse og Holbæk i U19. Og det kunne ses fra første fløjt. Spændingen om resultatet forsvandt ret hurtigt og efter godt 20 minutter var kampen reelt afgjort.

Det blev 1-0 allerede i det 9. minut, da Jesper Halling scorede efter en god aflevering fra Michael Ayoub. Han scorede også det andet mål efter en god bold fra Magnus Olsen. Sidstnævnte øgede selv til 3-0 i det 22. minut.

Jesper Halling headede bolden ind på et hjørnespark, som efterhånden er blevet et ret farligt våben for de unge holbækkere, hvilket de også viste i sidste turneringskamp mod B1903 i søndags. Mads Moch rundede halvlegen af med sin scoring til pausestillingen 5-0.

Anden halvleg bød kun på en enkelt scoring. Jesper Halling afsluttede en god tur over en halv banedel med at banke bolden op i modsatte målhjørne.

Det var en fornøjet træner, Asger Madsen, der efter kampen var "meget tilfreds med at kunne levere en koncentreret indsats i 2x45 minutter." Han fremhævede endvidere, at: "vi tilspiller os omkring 20 kæmpe chancer og ville da også godt have scoret lidt flere mål, men igen er det fedt at se så mange fra holdet, der byder ind. Samtidig lukker vi dem fuldstændig ned i vores defensiv, så det lover alt sammen godt for vores næste kamp mod Farum på søndag kl. 15.30"

Sejren burde efter spil og ikke mindst chancer været blevet noget større end de tenniscifre, den endte med. Nu er det spændende at se, hvem Holbæk skal møde i 3, runde af pokalturneringen.

Foto: Jesper Halling scorede 4 mål i lokalopgøret