Så blev det helt sikkert: Holbæk bliver i 2. division

13. juni 2015

HIK – Holbæk 2-2 (0-0)

1-0 Alexander Green (55 min.), 1-1 Christian Lundsteen (82), 1-2 Christian Lundsteen (84), 2-2 Andreas Smed (88) - Tilskuere: 156

Nedrykningstruslen er afværget. Efter 29/30-dele af en udfordrende og spændende fodboldsæson kan det konstateres, at Holbæks unge 2. divisionshold og dets træner-team, Stefan Håkansson og Peter Ebbe Tønder, har bestået talent-prøven med et absolut godkendt resultat: Holdet bevarer divisions-status også i den kommende sæson. Det er, omstændighederne taget i betragtning, en rosværdig præstation.

Holbæks sidste turneringskamp i denne sæson, hjemme mod Svebølle lørdag den 20. juni, bliver uden betydning for noget som helst andet, end Holbæks slutplacering som nummer otte, ni eller ti. Placeringerne som nummer 10 og 11, der betyder henholds play off om nedrykning og direkte nedrykning, bliver et anliggende mellem Avedøre og Rishøj.

Det var ikke Holbæks 2-2 resultat mod HIK, der sikrede holdets forbliven i 2.division. Det var B.93´s 2-0 sejr over Avedøre, der blev blev udslagsgivende og definitivt fjernede den sidste teoretiske nedrykningstrussel fra Holbæk.

Kampen mod HIK fik et noget atypisk forløb. Efter en målløs 1. halvleg og HIKI-scoring ti minutter efter pausen kom der gang i mål-løjerne i kampens sidste ti minutter. Christian Lundsteen vendte op og ned på det hele, da han først udlignede til 1-1 og to minutter senere bragte Holbæk på en sejrskurs, der dog kun holdt i fire minutter.

Foto fra kampen: Sv. Erik Hansen