Kontinuiteten sikret: Yderligere tre stamspillere er på plads

18. juni 2015

HB&I´s elitechef Asger Madsen har lukket aftaler med yderligere tre af divisionsholdets stamspillere fra sæsonen 2014/2015, så nu kan det konstateres, at Holbæks unge, talentfulde 2. divisionshold kan fortsætte udviklingen i den kommende sæson.

 

Kontinuiteten er sikret med kontrakt-forlængelser til træner-teamet Stefan Håkansson og Peter Ebbe Tønder og med bærende spillere som Kristian Holm, Christian Lundsteen, Mohammed Asrihi, Kristoffer Dirksen, Thomas Jensen.

 

Og nu senest er målmand Nicky Jensen, midtbanespiller Jonas Jakobsen og forsvarsspiller Emil Bjørn føjet til listen over spillere, der har forlænget deres kontrakter.

 

I forvejen havde Frederik Tingager, Birol Serinkanli, Jonas Bentsson og Christian Mortensen kontrakter gældende for den kommende sæson.

 

Foto: Jonas Jacobsen (øverst) og Emil Bjørn - fortsætter i HB&I.