HB&I skifter cheftræner: Assistenten forfremmes

17. december 2015

Af Jørgen Rasmussen

 

Den nye cheftræner har de kompetencer, der skal til for at styrke udviklingen af klubbens egne talenter og sikre implementering af den bold-besiddende, offensive spillestil, som klubben ønsker at stå for, lyder begrundelsen fra HB&I´s eliteudvalg og bestyrelse.

 

Klubbens ledelse har vurderet, at et skifte på cheftrænerposten er mest optimalt før en lang vinterpause, hvor den ny cheftræner får tid til at sætte sit præg på truppen og spillet”, siger formanden for eliteudvalget Asger Madsen.

 

Vi tror på, at Peter Ebbe Tønder som ny cheftræner kan forløse det potentiale, som vi mener, der er i vores spillertrup - både hvad angår det spillemæssige og det resultatorienterede”, siger Asger Madsen.

 

Han erkender, at det har været en vanskelig beslutning for klubbens eliteudvalg og bestyrelse at ty til skifte på cheftræner-posten, men han understreger, at der ikke er tale om en panikløsning:

 

Stefan Håkansson trådte til på et svært tidspunkt, da klubben kæmpede sig igennem en hård tid. Han førte holdet til overlevelse i 2. division med en meget ung og uprøvet trup. Det skal Stefan have stor anerkendelse og en kæmpe tak for”, siger Asger Madsen.

 

Når klubbens eliteudvalg og bestyrelse alligevel finder et trænerskifte nødvendigt, er det på grund af skuffende spil og resultater i efterårets kampe, siger han:

 

Med en meget kompetent spillertrup, bedre end i foråret, blev det kun til et point i gennemsnit mod nedrykningskandidaterne fra B1908, Avarta og AB Tårnby. Det er ikke tilfredsstillende, men det er ekstra bekymrende, at det netop er den type modstandere, HBI kommer til at møde til foråret, hvor der skal leveres bedre resultater, så vi kan blive i 2. division”.

 

Foto: Peter Ebbe Tønder, ny cheftræner for Holbæks førsteholdstrup