Harrsen får gåsehud af fortidens fodbold

19. oktober 2015

Hjemmesiden har været på besøg hos den 47-årige Kim Harrsen.
Han sælger havemøbler og rejser meget i Østen, men engang var han midtbanekriger hos Holbæk og spillede 90 førsteholdskampe.

Af søm

 

undefined
 Snapshots af Kim Harrsen i aktion for Holbæk.

 

Kim Harrsen får gåsehud - ståpels kalder nogen det - da han hører en stemme fra fortiden i telefonen. Det fortæller han selv som noget af det første i samtalen.

Den hårrejsende reaktion skyldes ikke, at den tidligere Holbæk-fodboldspiller bliver hverken bange eller ked af det. Men måske nok overrasket - og så er det også emnet, der pludselig får ham til at småfryse.  For det er gamle fodbolddage i Holbæk, journalisten med fortid på Venstrebladets sportsredaktion bringer på bane. Og spørger, om vi kan mødes. Det kan vi i dén grad, lyder svaret.

- Jeg har desværre ikke lavet scrapbog eller samlet andre minder. Det ærgrer mig nu, for jeg tænker nogle gange tilbage. Nostalgi kan godt give kuldegysninger, på den gode måde. Og så kunne det være sjovt at vise til min datter, Sofia på ni år, lyder det fra Kim Harrsen, der er fraskilt.

Harrsen var midtbanekriger, før ordet for alvor blev en del af fodboldens terminologi. Han kæmpede for Holbæk i slutningen af 1980'erne og første halvdel af 90'erne, og hvis det ikke havde været for karantæner, skader og et job, der krævede rejser til Norge og Sverige, havde han let passeret de 100 førsteholdskampe. Og sikkert også scoret flere end de ni mål, han står noteret for i HB&I-annalerne.

Men den både energiske og teknisk dygtige offensivspiller blev stående på 90 kampe, og ganske mange af dem begyndte eller sluttede han på udskiftningsbænken. Alligevel var Harrsen en profil, der gav tilskuerne noget for entrépengene i 3. division øst og danmarksserien. Han leverede!

Hjemmesidens reporter finder ham i Birkerød, hvor den nu 47-årige Kim Filip Harrsen dribler rundt mellem bambusborde, fletstole og sofahynder i sit og en makkers fem år gamle havemøbelfirma, der hedder Scandinavian Garden Pro. Ungdommens sorte hårhjelm er blevet studset kort, og måske også grånet hist og her. Men kampvægten ser ud til at være den samme som dengang, og det gode humør har han stadig.

undefined

Håret, charmen og de blå øjne fik sikkert et pigehjerte eller to til at banke lidt hurtigere dengang på Jarlen og Holbæks diskoteker, og nogle af modstanderne i fodbold lod sig måske snyde af udseendet. Men der var ikke noget engleblidt over Kim Harrsen, når det gik løs på banen. Han var en kontant spiller med stor gejst.

Signaturen per skrev sådan i Venstrebladet mandag den 17. juni 1991 efter 1-1 mellem Jyderup og Holbæk:
”Som ventet havde Holbæk ikke nået at få Lars Nordskov klar. Til gengæld var der en plads til Kim Harrsen i startopstillingen, og den chance greb den slidsomme midtbanespiller med kyshånd. Han var den dynamo, der satte skub i Holbæk-spillet (...)”

 

Kim Harrsen sendte behersket bolden over Jyderup-keeper Henrik Sander på Steen Lindbergs fine aflevering til Holbæk-føring på 1-0, og avisen skrev:

”En flot scoring af holbækkeren, hvis temperament ofte flammer vel rigeligt. Men indtil Harrsen udgik efter knapt 65 minutters spil var det blevet holdt i ave. Ikke et eneste frispark begik han, og rent boldmæssigt nåede han at markere sig som gæsternes største profil.”

Selvom dommer Knud Erik Fisker uddelte seks gule kort, var det et noget tamt lokalopgør , rapporterede avisen og fortalte, at udskiftningen af Kim Harrsen på forhånd var aftalt med træner Kim Splidsboel.

- Det kan jeg godt huske. Jeg skulle nå en færge til Oslo klokken fem. Sverige og Norge var mine områder som sælger, og jeg var ofte kun hjemme i weekenderne, fortæller Kim Harrsen, der derfor også gik glip af hjemmekampen mod B1901 onsdagen efter lokalopgøret.

Jo, unge Harrsen var meget på farten, og sådan blev det ved. I de sidste mange år er turene gået til Østen - ofte fire-seks gange om året - for at købe varer, pleje forbindelser og vise de større kunder, hvor havemøblerne bliver lavet. Det har mest handlet om Kina, Thailand og Indonesien, og sidstnævnte er blevet Kim Harrsens favoritland.

Men lad os skrue tiden langt tilbage. Kim er kun en stor knægt på Østerbro i København, da hans mor dør i 1984. Hun er fraskilt, og faren har stiftet ny familie - så 15-årige Kim og hans bror, Rui, flytter til Holbæk og bor hos deres onkel og tante. Det er advokaten Steen Harrsen og hans kone, Anne Marie.

Kim spiller i KB og har vist, at han er talentfuld. Han er på udvalgt københavnsk hold og fortsætter i Frederiksberg-klubben et år, mens han går i 10. klasse på Stenhus og tager toget til træning og kampe fire gange om ugen. Det bliver der lavet om på, da midtbanespilleren skifter til Holbæk og forstærker ynglingeholdet så meget, at tilgangen bliver nævnt i klubbens ansøgning til DBU om at komme med i Y-DM rækken.

- Vi havde en god sæson med ynglingeholdet, der blev trænet af Leif Michaelsen, og sluttede i toppen. Jeg kan huske, at Henrik Bæk blev rykket op på seniorernes førstehold før tiden - og det var jeg lidt misundelig over. Jeg kom op året efter, fortæller Kim Harrsen.

Han debuterede på udebane mod Fremad Valby i 1987 i 3. division øst, hvor holbækkerne tabte begge kampe med 0-1 til Valby-holdet.

- Jeg kan huske en episode fra taktikmødet før kampen. Hvem skal tage straffespark, blev der spurgt. Det skal Harrsen, svarede Claus Pörösei, og så voksede man jo lidt. Jeg var helt grøn, mens Pörösei var et etableret navn på holdet.

 

Bosse Håkansson var træner, og holbækkerne havde et magert forår, hvor de spillede uafgjort otte gange. Bosse blev senere fyret, og Jan Jarlfeldt overtog holdet i sæsonens sidste 10 kampe. På en bedre målscore lykkedes det på sidste spilledag heldigt Holbæk at undgå nedrykning.

Gymnasieeleven Kim Harrsen kunne man mandag efter skoletid ofte træffe med cyklen foran Venstrebladets bygning på Ahlgade.
- Når avisen var trykt, blev siderne sat op i nogle udhængsskabe. Og man skulle jo altid lige se, hvad der blev skrevet om én, smiler han i 2015, hvor den slags læsevaner lyder som meget længe siden ...

 

I de næste sæsoner hed det stadig 3. division øst for Holbæk og Harrsen, men i 1990 rykkede holdet ned i danmarksserien. Her foregik det de næste sæsoner, inden det i '94 blev til en ny nedrykning og et kortvarigt farvel til danmarkssturneringen. På det tidspunkt havde Kim Harrsen allerede været et smut i Valby Boldklub, fordi det på grund af jobbet kneb med tiden.

Han vendte dog tilbage i nedrykningssæsonen under træner John Sørensen, men var meget skadet og spillede næsten ikke. Det permanente skifte til Valby kom derfor naturligt midt i 90'erne, og Kim nåede 156 førsteholdskampe i Valby BK. Det var 100 mere end Jim Stjerne Hansen en del år tidligere blev noteret for i Valby-klubben. Harrsen blev valgt som årets spiller i 1995 og rykkede op i danmarksserien med klubben, der i en periode havde den tidligere Vanløse-spiller og eks-prof i Holland Tommy Kristiansen som træner.

- Da jeg stoppede med seniorfodbold, blev jeg old boys-spiller i Valby, men savnede til tider lidt engagement hos kammeraterne. Så da min gamle klub, KB, ringede og spurgte, om jeg ville spille for dem, blev det - efter lidt betænkningstid - et ja. For jeg var blevet Brøndby-fan - og det er faktisk et lille problem for mig i dag. Alle mine kammerater fra fodbold kommer fra KB og holder med FCK. Så jeg er blevet drillet en del de seneste år, hvor det har knebet for de blågule.

Kim Harrsen kom i de år til at spille sammen med spillere, der havde været med på topniveau, og gled efterhånden ud på bænken. Sådan var det også for 10 år siden, hvor han blev skiftet ind, da KB's gamle drenge mødte Lyngby i den danske old boys-pokalfinale. Med Brian og Michael Laudrup på holdet vandt Lyngby 4-2.

 

Kim Harrsen bor i Hørsholm og har som mange andre tidligere fodboldspillere kastet sig over golfsporten. Han kalder den lokale golfklub for sin legeplads, men er ikke tilfreds med sit handicap på 10,9.

Vi er gået udenfor i Birkerød-solen, og havemøblernes hersker får ild på en Kings. Kim har røget, siden han var 15-16 år. Og har vist ingen planer om at holde op.

- Det var nu ikke derfor, at jeg gik død i finalen, da jeg i sommeren 2014 var til Kommunecup i Holbæk og spillede nogle korte kampe sammen med . Det var de slidte knæ, der gav problemer. Jeg er blevet meniskopereret et par gange.nogle af de gamle kammerater. Det var benene, der voldte problemer. Jeg er blevet meniskopereret et par gange.

 

Fodboldsnakken er ved at ebbe ud, og vi slutter i det småfilosofiske hjørne.

- Hva' så, Kim Harrsen. Fodbold har været en stor del af dit liv. Fik du set det, du ville? Fik du hørt din melodi?

En anden formulering, end han selv har brugt - men Kim Harrsen har stillet sig selv spørgsmålet. Og svarer uden at lede længe efter ordene:

Når jeg tænker tilbage, er der to ting, jeg måske synes er lidt ærgerligt. Den ene er min egen indstilling til fodbolden. Jo, jeg havde disciplin, og jeg elskede faktisk at træne .. men jeg havde nok ikke forståelsen for, hvad det krævede. Det kæder jeg sammen med, at trænerne … altså, der var ikke så meget individuel udvikling af spillerne dengang. Jeg tror, at trænerne i dag tager en mere personlig vinkel på spillerne. Hvis en træner havde sagt ”drop festerne og tøserne, Kim” eller ”lad være med at tage til Norge og arbejde” - hvis jeg havde været mere målrettet og fokuseret … ja, så har jeg en idé om, at det kunne være blevet til lidt mere.

 

Et sug på cigaretten og en slutreplik:

- Men misforstå mig ikke. Jeg har haft en god tid og er blevet den person, jeg er. Hvis jeg havde udviklet mig som fodboldspiller, så havde der måske manglet noget andet. Jeg er tilfreds med mit liv og sidder ikke og græder over spildte muligheder. Det er bare tanker, der nogle gange der flyver. Fordi fodbolden fyldte så meget i mit liv. Og egentlig stadig gør det.

 

Da Holbæks hårde hund mødte frygten i Sundby

 

Fem hurtige til Kim Harrsen