Farvel og tak til Nicky og Thomas

2. december 2015

Det bliver en noget forandret spillertrup, der skal kæmpe Holbæk sikkert gennem forårets kvalifikations-turnering om at undgå nedrykning fra KanalSport Divisionen (2. division).

 

Efter et vellykket træningsophold i OB meldes Frederik Tingager nu kun detaljer fra at skrive under på en kontrakt med superligaklubben, så han må formodes at være tabt for HB&I, inden det går løs til foråret.

 

Sportschef Steen Vester bekræfter desuden, at målmand Nicky Jensen og offensiv-spilleren Thomas Jensen stopper i klubben.

 

Nicky kom jo tilbage klubben fra Svebølle for et år siden. Med sin store rutine var han med til at sikre klubbens overlevelse som divisionshold i sidste sæson. Thomas er et af de talenter af klubbens egen avl, som vi er så stolte af. Han besidder offensive kvaliteter som få andre i divisionerne”, lyder vurderingen fra Steen Vester.

 

Sportschefen fortsætter:

 

Nicky og Thomas har meddelt, at de nu vil prioritere henholdsvis deres familie og studie, og det har vi fuld forståelse for. Det viser tydeligt, at man skal fungere som menneske, hvis man skal fungere optimalt som fodboldspiller. HB&I takker dem begge for deres store indsats for klubben.”

 

Foto: Nicky Jensen (øverst) og Thomas Jensen