Damgard skal udvikle i Holbæk på søndag

15. april 2015

Af søm

Den tidligere topfodbolddommer Jan Damgaard sad på tribunen i Sundby Idrætspark og noterede flittigt i søndagens 2. divisionskamp mellem Fremad Amager og Holbæk. Han havde fuld fokus på dommer Peter Munch Larsen, der er nyoprykker i 2. division - og som viste forståelse for, at fodbold er en kontaktsport.

Førhen hed det ”bedømmer”, men nu er titlen ”dommerudvikler” - og det er Jan Damgaards passion i fritiden. Han er til daglig bladdirektør på Ekstra Bladet, som han har været tilknyttet siden begyndelsen af 1980'erne. Og søndag havde han fra sin tribuneplads fin udsigt til den røde dobbeltdækkerbus, den skrantende formiddagsavis sponsorer til Fremads kampe i Sundby. Den var for første gang i foråret rullet ind i den lokale idrætspark og leverede fadøl

Som dommer nåede Jan Birk Damgaard Ring fra Birkerød det hele og var i Superligaen fra 1991 til 1993, hvor han dømte 36 kampe og gav ni røde kort. Han havde også internationale kampe og er stadig matchdelegeret i UEFA og FIFA. Rollen som dommerudvikler har han haft siden 1996.

- Og på søndag skal jeg en tur til Holbæk Stadion, fortalte han i Sundby.

Når Holbæk møder Hvidovre i kamp om vigtige point, kigger Jan Damgaard på og evaluerer bagefter dommer Allan Rørdahl Borgstrøm, der er sat til at fordele sol og vind lige. Som det hedder.

Tre dage efter kampen i Holbæk fylder Damgard 62 år.