Da Holbæks hårde hund mødte frygten i Sundby

21. oktober 2015

 

Kim Harrsen var en kontant spiller med stor vilje til at vinde. Han fik mange kort af dommerne, og han har kun været bange én gang på en fodboldbane. Det var i Sundby Idrætspark, da Holbæk i efteråret 1987 fik klø med 7-1 af Fremad Amager.

Af søm

 

Øretæven på 7-1 kan han først ikke huske, og kampen fortaber sig i glemslens tågeland. Men da Kim Harrsen lader øjnene glide ned over det avisudklip fra Venstrebladet mandag den 7. september 1987, hjemmesidens reporter har taget med ... så begynder det at dæmre

 

-  Vent lidt. Nu er den der. Fremad Amager i Sundby Idrætspark! Det er den eneste kamp, jeg nogensinde har været bange i.

Lyder det ovre fra den anden side af havebordet i firmaet Scandinavian Garden Pro i Birkerød, hvor vi i en times tid har siddet og snakket om fodbold og livet.

 

Rækken hed 3. division øst, og det var et rigtig godt Fremad Amager-hold, Holbæk var oppe mod på det, der i Venstrebladets overskrift dagen efter blev kaldt for  ”Den sorte søndag i Sundby”. Avisreporteren - som var identisk med ham, der skriver disse linjer - tilføjede i en dramatisk underrubrik, at ”Holbæks forsvar blev flænset op af en skarpsleben Fremad-kniv”.

undefined   
Den sorte søndag i Sundby. Venstrebladets omtale af Holbæk-nederlaget på 1-7 i en kamp, hvor Kim Harrsen blev upopulær hos Fremad Amagers tilskuere. Og hvor målmand Carsten Jørgensen blev vist ud.

 

Spillere som Jimmy Lüthje, Peter Nielsen og Bernd Dietrich (der tilsammen scorede seks af hjemmeholdets mål (det til 6-0 var et selvmål af Niels Ove Rasmussen, selvom stadionspeakeren var flink og krediterede Dietrich for det) gjorde livet surt for holbækkerne.
Men det var en nærkamp med hjemmeholdets Arno Jensen, der gjorde Kim Harrsen voldsomt upopulær hos det altid medlevende hjemmepublikum. Der var 1266 tilskuere i Sundby Idrætspark den søndag formiddag i september.

 

Hjulpet på vej af den store, gamle og let gulnede avisside husker Harrsen nu:
- Vi var i en nærkamp, hvor bolden ramte jorden og hoppede. Arno - som var en stor fyr - ville heade til den, mens jeg var bag ham og ville sparke bolden væk. Jeg ramte ham i stedet - og flækkede hans læbe. Det var et hændeligt uheld, men han gik ud som et lys og måtte bæres fra banen for at blive syet.
- Publikum begyndte at råbe ”det var 7'eren, det 7'eren - jeg mener, at det var mit trøjenummer - som opfordring til, at en af de andre Fremad-spillere skulle flække mig. Så dér var jeg sgu bange og tænkte, at ”nu får du en ordentlig en lige om lidt”. Jeg var også nervøs, da vi skulle ud fra banen. Der var vist nogle af tilskuerne, der ville ”hilse på mig” - men det gik da ...


Kim Harrsen fik en advarsel for farligt spil af dommer Ole Olsen fra Slagelse i situationen, og kampen huskes - udover det store Holbæk-nederlag - for at målmand Carsten ”Gaggy” Jørgensen blev vist ud et kvarter før tid. Det prøvede klubbens nuværende næstformand adskillige gange i karrieren. Men i Sundby fik han ikke rødt kort.

 

undefined
”Holbæk - et gult tophold”, lyder overskriften, og indledningen får blandet pølsevognen på Ahlgade ind i det. Kim Harrsen tog sin part af det gule og røde ...


Dommeren forklarede bagefter, at han valgte kortet fra, fordi der var tumult og optræk til ballade mellem de to holds spillere, da målmanden udenfor feltet havde fældet Fremads Søren Nielsen i et gennembrud.
- Jeg brugte lidt dommer-psykologi og fik tingene dæmpet ved ikke at vise det røde kort. Jeg sagde bare til ham, at han skulle finde en anden til at overtage sin målmandstrøje, og Carsten var der ingen problemer med. Han er en nobel fyr, sagde dommeren bagefter til Holbæk-avisen.

Keeperen gjorde gældende, at han slet ikke havde ramt Fremad-spilleren, og at dommeren lod sig rive med af stemningen i Sundby Idrætspark. Backen Niels Ove Rasmussen, kaldet ”Body”, fik tjansen i Holbæk-målet - og slap kun én Fremad-scoring ind. På et straffespark begået af Johnny Frederiksen.

Nå, det var et solidt sidespring. Hurtigt tilbage til Kim Harrsen, der som ungdomsspiller i KB havde været på udvalg københavnsk hold med Fremads Jimmy Lüthje og Peter Nielsen.
Harrsen fik mange gule kort i Holbæk, og nogle røde blev det også til. Derfor toppede han ofte bisselisten og havde med jævne mellemrum karantæne.

 

Men nej, Kim Harrsen var ikke en fodboldens smadremand. Han var en fuldblods fighter, og den slags har alle fodboldhold brug for. Faktisk havde han også en udmærket teknik, og udenfor banen var - og er - Kim Harrsen en hyggelig fyr med glimt i øjet.
- Jeg er faktisk stille og rolig, og jeg har aldrig været oppe at slås, smiler han.
Smilet stivner ikke, da et nyt, gammelt udklip fra Venstrebladet bliver fundet frem.

”Holbæk så rødt, da alt gik galt”, stod der i overskriften efter en udekamp i danmarksserien mod Frederikssund i maj 1991. Holbæk førte med 3-2, men på to mål af Frederikssund-anfører Freddy Andersen - der mange år senere blev træner for Holbæk og Nordvest FC - i det 88. og 89. minut vandt hjemmeholdet med 4-3.
Fin finish, Freddy, lød rosen i Holbæk-avisen.

undefined
Kampfakta i avisen efter en dramatisk afslutning på en danmarksseriekamp i Frederikssund. To udvisninger til Holbæk og et nederlag på 3-4 efter to sene Frederikssund-mål af Freddy Andersen, bød den på.


Kim Harrsen kan godt huske nedturen i Nordsjælland.
- Det var en mystisk kamp … og nej, jeg slog ham ikke, siger han og refererer dermed til det røde kort han fik, da kampen var slut.
Det skete efter en batalje med hjemmeholdets Kim Christensen. De to havde spillet over for hinanden, og den ene linjevogter mente, at Harrsen slog modstanderen.

- Det var der ikke tale om, forklarede holbækkeren dengang til avisen og fortsatte:
- Han kom hen og markerede at ville nikke en skalle, og så fløj min hånd måske lidt hurtigt op. Jeg slog ikke, men tjattede ham måske på kinden og sagde tak for kampen.

Inden da - mens kampen stadig var i gang - var Holbæks Claus Jakobsen blevet vist ud. Dommer Per Asbjørn Jensen mente, at Holbæk-spilleren havde kaldt ham for idiot, hvilket den udviste bagefter benægtede. Ordet var i hvert fald revet ud af en sammenhæng, forklarede holbækkeren.

Der er andre eksempler på, at Kim Harrsen bragte sig i dommernes søgelys, og det skyldtes hans store engagement. ”Nogle gange lever han sig næsten for meget ind i kampen” stod der mandag den 20. august 1990 i Venstrebladet.
Her havde Harrsen efter en times spil, lidt heldigt, scoret kampens eneste mål hos den tidligere landsholdsmålmand Per Poulsen. Og været afgørende for, at Holbæk slog topholdet AB i Gladsaxe Idrætspark efter at have været nedspillet i perioder.

 

Men den offensive midtbanespiller fik også sæsonens femte advarsel i kampen - og dermed karantæne - og han undgik kun lige akkurat et rødt kort. Til sidst skiftede træner Kim Splidsboel ham ud.

- Jeg var en kontant type, der gik til stregen i kampene. Okay, nogle gange røg jeg også lidt over den. Men aldrig i en ond mening. Det var altid viljen til at vinde, der var min motivation, og jeg har aldrig skadet nogen med vilje.
- Mit motto var, at indenfor kridtstregerne skulle man levere varen, kæmpe for holdet og klubben med alt, hvad man havde. Fis og ballade kunne der blive tid til bagefter. Den holdning bevarede jeg også som oldboys- og veteranspiller.

 undefined
- Jeg var en kontant type, der gik til stregen i kampene. Okay, nogle gange røg jeg også lidt over den. Men aldrig i en ond mening, siger Kim Harrsen anno 2015.


Lyder det med en stemmeføring, der fortæller, at viljen til ikke at gøre noget halvt stadig er Kim Harrsens motto.
Måske en overfortolkning - men fornemmer man ikke en lille gysen, da han skæver ned til en 28 år gammel avisartikel på bordet? Og genoplever, hvordan det var at være bange i Sundby Idrætspark.

Læs mere om Kim Harrsen på disse links:

Harrsen får gåsehud af fortidens fodbold

Fem hurtige til Kim Harrsen